8. februar 2012
 
Artikler30 år med Trial30 år med Trial - Del 5
  Login    
Translation Minimer
  
   
 
Banners Minimer
30 år med Trial Minimer

30 år med Trial - Del 5.

Kurt Hansen - Her set til Træning

Vi skriver nu 1983, og jeg kan snart glæde mig over til næste at have kørt Trial i hele ti år. Det er på det tidspunkt næsten rekord. Licensen koster stadig 50 kr. så det er jo til at holde ud. Sæsonen starter med et Trial, vi desværre ikke kører - mere nemlig Kelstrupskov Trial. Som det stod i Motorbladet var sektionerne anlagt af den gode, den onde og den grusomme. Det kan ikke overraske nogen at når det er et Trial på Fyn, så er der også en bæk, eller på grund af den meget regn, nærmere flod. Det skal bemærkes at løbet blev kørt den 9. januar, så det var absolut ikke for tøsedrenge.
 
Når jeg kigger ned af deltagerlisten, 14 A kørere og 11 B kørere. Det sjovt at se at, Kurt Hansen, Jan Jørgensen, Leif Nielsen, Ole Christoffersen, Thomas Willer, og Åge Schmidt stadig kan ses på listerne i dag.


Allerede i april nummeret af motorbladet kan man nu så småt begynde at se begyndelsen, til en af de største nyheder indenfor Trialcykler i mange år.  Motorbladets Trialredaktør,!!! viser et billede af Yamahas Trialprototype,  med mange spændende detaljer, såsom reedventil, meget let stel, og det virkeligt revolutionerende, mono affjedring, folk begynder allerede at glæde sig til at skulle have ny cykel til næste år, men den er jo Japansk så mon den dur?

I øvrigt når vi taler om svære Trials, er det set før Jan Thomsen Aalmk vinder Aalmks Højris Mølle Trial med ikke mindre end 177 strafpoints.  Jeg selv kunne nøjes med 229, så der er blevet skrevet nogle kilometer i vandrebogen. Henrik Vedel der blev sidst i B klassen, var helt oppe på 313 prikker.

I starten af 80’erne, og selvfølgelig også her i 83, var det at køre Trialopvisninger et fast punkt om sommeren for flere af os. Kurt, Jan Villy og Peter Falk var blandt dem der fortrinsvis - her på Fyn - tog ud for at vise hvad man kunne på en Trial motorcykel. Vi kørte til Dyrskuer og byfester, og lignende arrangementer, og vi fik gode penge for det !!!. - som vi altid opgav til skattevæsenet. Der var i øvrigt flere tricks vi optrådte med dengang, som jeg ikke har set i mange år. Vi kørte selvfølgelig på tværs af biler, næsten altid folkevognbobler, det var jo den skrotbil der var flest af og ingen gad gemme!!
Det var i øvrigt nemt at køre på tværs af en bil på sådan et gammelt jern, jeg kan ikke gøre det i dag på min 4RT, men det skyldes måske noget andet. 

Kurt... Mens han stadig smilte

Et meget brugt trick var ”fenderbender” man kommer kørende i 3- 4 gear på baghjulet, godt med ”anna” på og lader den så gå så langt bagover, at forhjulet er bagved baghjulet, og bagskærmen skraber hårdt i jorden 5- 10 meter. Nogle gange gik der kludder i at fange bremsen og så gik man bagover.
Et andet trick var at køre over en bil (igen en Boble) mens den kørte, både forfra og bagfra. På billedet ser I Kurt smile kort før vores opvisning på Odense dyrskue. Det er Peter Falk til højre. Smilet stivnede dog under opvisningen, da vi skulle udføre tricket med at køre over den kørende bil. Af en eller anden grund meldte jeg mig altid til at være ham der skulle køre bilen.
De andre var jo også bedre til at køre Trial end jeg var, så det var vel fair nok. Men jeg futtede der hen af med ca.10 km i timen, da Kurt kørte op bagfra - et eller andet gik galt for han kom ikke ned igen!!!.
Motorcyklen var gået i stå midt på taget af en kørende bil, hvor chaufføren i mellemtiden havde fået horn i panden og et skævt smil på læben, og hvad er det folk vil se?  dramatik !!.

Så jeg gav en smule mere gas og spekulerede på hvornår han ville falde af når jeg begyndte at dreje for enden af opvisningspladsen. Svaret kom prompte, hurtigt! Pludseligt kom Kurt og cykel tumlende nedover den ene forskærm og ned på jorden, til publikums store jubel.
Jeg havde selvfølgelig ikke opdaget han var gået i stå, og forstod ikke et muk af det hele.

I Løbet af dette forår har vi for øvrigt set en ny mand, en ung Cykelhandlersøn fra Kjellerup. Søren Vinkler på en Fantic 50cc. Ved Cimbrer Trial som Aalmk arrangerede ved Sønderskov i Hjørring, havde han 131 prikker, i øvrigt kun 4 mere en Åge på en 6 gange så stor cykel - Montesa 349.



 

Efter 3 afdeling af DM. er der i øvrigt ved at være lagt op til en sensation. Den evige toer Villy Kyndesen FMS, ligger på første pladsen med 61 points foran Jan Thomsens Aalmk, med 59. Der er kun to afdelinger tilbage, så skal det lykkes Villy endelig at få fingre i Guldmedaljen??

Så skete det !! I November nummeret af Motorbladet havde Yamaha Danmark en annonce i.
Der var straks stor interesse, og en af dem der var hurtigst var - jeg havde nær sagt som sædvanligt -  Peter Falk. Han havde fået en aftale i stand med Yamaha Danmark om at køre Yamaha i næste sæson, vist nok på meget fine vilkår. ( Cross og Trialkøreren Kim Kjær fik også en )
Cyklen var forholdsvis dyr, 2-3000 mere en de andre cykler der var præsenteret, men det skulle vise sig at de andre producenter havde sovet i timen. Ingen andre kom med så mange nyheder. En helt fantastisk affjedring, i forhold hvad man var vant til, både for og bag. Den var let, 5- 10 kg lettere en flere af dens konkurrenter, den kunne bremse, og meget andet.

Dens konkurrenter i det kommende år ville være Fantic 300. Montesa 242. Armstong 320 trials. M.m. sidstnævnte var jeg i øvrigt med Jan Jørgensen oppe hos Jan Binderup i Lemvig for at hente. En cykel der på papiret lovede meget, men da Jan havde haft den en uge blev den leveret tilbage, og der blev investeret i en Yamaha i stedet, ligesom Kurt Hansen.

DM blev afgjort. Og til den evige toers store fortrydelse trak Jan Thomsen 3 år i træk det længste strå, DM’er i B klassen blev Knud Juul Jensen AMK.

I mens Kurt, Peter, Jan m.fl. glæder sig over deres nye Yamahaer, går Villy Kyndesen og jeg, og venter på vores nye vidundercykel - Fantic 300. Det skal vise sig at der i hele 1984 sæsonen, bliver brug for en god portion selvhypnose for at overbevise os selv om at det er en god cykel. Stor tung, grim er flere ting der kan siges om den.  På billedet ses Villy med sin 300.

Til årets første Trial i Kelstrupskov, stod der Yamaha på de første 2 pladser i A klassen. Peter og Kim Kjær - så ballet var åbent.
I 1984 deltog jeg for første gang i et Nordisk mesterskab på dansk jord, nemlig FMS’es NM Trial ved Vissenbjerg d. 22 april.
Løbet blev kørt i skovene omkring Vissenbjerg. Med omkring 15 km transportrute bla. på offentligt vej. Så min 300 var blevet udruster med en nummerplade fra en Yamaha XS 650 i dagens anledning - i øvrigt en cykel jeg var ved at reparere for en, men han havde jo heller ikke brug på for pladen så længe.
Når vi nu snakker om den famøse 300. så læg mærke til forlygten, det var den lygte cyklen var født med. (og baglygten var lige så stor) jeg ved ikke om de regnede med at man ville køre Trial om natten. 

Nordisk mester blev Jonny Anderson S. på !! ….Yamaha. Jeg sluttede på 43 pladsen, 1 points bedre end Jan Jørgensen på Yamaha.  Det var dengang!

Til årets tredje DM afd. der kørtes på Slots Bjergby banen ved Slagelse, var der et nyt hoved med i Begynderklassen.  En ikke helt ung, allerede tyndhåret motocrosskører ved navn Steen Boris.  Som endda vandt, i klassen, måske var her et talent. ??

Henover sommeren går jeg med tanker om at næste sæson måske skal være min sidste, jeg syntes ikke det går helt optimalt på Fanticen, og ved ikke rigtigt hvad jeg skal. I august er der en omtale af en ny Honda i motorbladet, en TLR 200. en firetakter, den kunne måske være sjov at slutte på, og så var den jo billig.
5000 billigere end Yamaha, for Yamaha ville jeg i hvert fald ikke have - det kørte alle de andre jo på. Så den gik jeg og vendte lidt oppe i hovedet. 
Og allerede i August stillede jeg op på min nyerhvervede Honda.  Det var i øvrigt en anden historie dengang, da man så de første firetaktere, som Dennis skrev i MB. ”I øvrigt så burde Hondaen danne forbillede for alle med hensyn til støj”, - det kan man ikke sige om Honda(Montesa) i dag.
Jeg klarede mig i øvrigt godt på den og blev 7 i det første Trial på min nye ”aftægtsmaskine”

 

I øvrigt lykkedes det ikke Yamaha at erobre nogen DM titler i deres første sæson.
DM i A klassen tog Jan Thomsen sig af for fjerde år i træk. På Montesa 349, og i B klassen var det klubkammeraten Anders Nielsen på Montesa 242, der løb med guldet.

Årets sidste løb var let. Ved Søndersø Trial sluttede Jan Thomsen, Villy Kyndesen og jeg selv, alle med 0 points.  Løbet var i øvrigt gæstet af en lille tysker på en 80er Fantic. Marc Schütt. Som sluttede på en respektabel 7 plads i B klassen.

Næste gang skriver vi 1985.

/Hans Jørn

 

Billeder motorbladet og private

 

 


 
    

 

 

 

 

 

30 år med Trial - Del 1 | 30 år med Trial - Del 2 | 30 år med Trial - Del 3 | 30 år med Trial - Del 4 | 30 år med Trial - Del 5 | 30 år med Trial - Del 6 | 30 år med Trial - Del 7 | 30 år med Trial - Del 8
Copyright 2012 by Rebild TrialSport
Vilkår for anvendelse | Om beskyttelse af private oplysninger