30 år med Trial - Del 1
Det har vel været engang omkring 1970 at jeg første gang stiftede bekendtskab med trial, en af mine venner, Villy Kyndesen havde fået kontakt med en mand, Mogens Jensen, der tidligere havde kørt trial, Villy syntes det lød spændende, så der var ikke andet at gøre end at de hjemmebyggede speedwaymaskiner vi for rundt på måtte bygges om, så vi kunne prøve denne ”nye sport.
Vi fandt i øvrigt ud af at der skulle en større ombygning til så vi kunne lige så godt få lidt sjov ud af speedway knallerterne inden vi skilte dem ad. Så da der lå en stor bunke jord i midten af den (også hjemmebyggede speedwaybane, der i øvrigt var lavet på en skråning der hældte 15° ). Lavede vi en konkurrence der gik ud på hvem, der ved at løbe ved siden af knallerten, der gik med fuld gas, kunne skyde den af op over jordstakken, for at se hvis der kunne flyve længst, og så fik man jo også ligesom pillet hoveddelene af.
Nå men vi fik lavet vore første ”trialknallerter” min den første var en hybrid af noget Everton/SCO værk og en 2 gearet blæserkølet BFC motor, selve blæserskjoldet havde jeg dog pillet af da det så sejere ud. (som i vil læse fortrød jeg senere det)
Vi gik så i gang med, ved hjælp af en rendegraver som Villy far havde adgang til, at omdanne vores speedwaybane til trialtræningsområde, så der blev gravet huller og render til den store guldmedalje, der var nok nogle huller der var op til en ½ meter dybe, og jordbunker der måske var op til 2 meter høje, så der var virkelig udfordringer til vore knallerter, der med vores hjemmelavede råtuning, vel leverede omkring 1,8 Hk ved 9000 omdr. Og et drejningsmoment på 0,004 NM ved 10 000 omdr. Men vi havde det sjovt.
I øvrigt det med at jeg fortrød, at jeg havde pillet skjoldet af BFCen, var en dag vi var ude at træne, hvor jeg stod på næsen ud over en af de frygtede 20cm kanter knallerten lagde sig på siden med mig oven på, den tog selvfølgelig en million omdrejninger, så da jeg skulle rejse mig op kom jeg til at stikke knæet ind på svinghjulet, og jeg havde godt nok pillet blæserkappen af, men ikke det vandmøllelignende aluminiumsblæserhjul der sad på svinghjulet, så Vrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrgok. Så manglede der 5 Vinger og ligeså mange huller væltede der blod ud af på mit knæ.
Kort efter fik Villy sin første rigtige Trialmotorcykel. (Havde han beholdt den havde den været mange penge værd i dag. Det var nemlig en Cota 247 mark I. En rigtig trialcykel med Aluskærme, 5 gear, eller var der kun 4? lille sæde og en utrolig lav vægt, i hvert fald under 100 kg. Læg i øvrigt mærke til bremserne, jeg tror de var taget fra fabrikkens roadracer, så de kunne virkelig tage ved, dem gik de i øvrigt væk fra på mark 2 eren, og så gik 20 inden de igen lavede en cykel der kunne bremse!!.
Villy begyndte så at deltage i konkurrencer, jeg selv var med som tilskuer, eller når det forgik på Fyn, som bedømmer, men det begyndte jo hurtigt at blive kedeligt, så en dag hævede jeg 4500 kr. jeg havde tjent som knallertmekaniker til 5 kr. i ti
men, tvang min far til at låne den lokale brugsuddelers Opel Rekord, og kørte over til
Ove Lauridsen i Kolding for at købe hans kun 2 år gamle OSSA 250, (vi skriver nu 1973) Det var udenfor sæsonen, Så den stod på Oves værksted, og da Ove boede i et almindeligt parcelhus, uden nogen tilbygninger var værksted på loftet, så Ossaen måtte forsigtigt løftes ned gennem lemmen.
Men vi kom hjem med min første rigtige Trialcykel, Uha jeg var glad.
Der blev nu trænet helt vildt, 3-4 gange hver uge uanset vejret, i mellemtiden havde vi fået lov til at køre i et terræn, jeg også den dag i dag vil betegne som Danmarks bedste trialterræn, et terræn vi i øvrigt stadig træner i!!
Ossaen havde jeg et par års tid og kørte også mit allerførste løb på den, Hindsholm trial 1974, dog med begrænset succes, da jeg udgik på første omgang med et sprunget gaskabel.
Men jeg havde fået blod på tanden !!!