35 år med Trial
Jeg har jo ikke skrevet de sidste 7 afsnit på en formiddag, så i kan se på overskriften at det nu er fem år siden jeg skrev om min spæde start i 1974.
I forbindelse med at jeg har kigget lidt i motorbladene, og diverse gammelt materiale, er jeg selv blevet overrasket over hvordan tiden er gået, og hvad den er gået med.
Som skrevet er det jo i år 35 år siden jeg kørte mit første trial, i år har jeg været med i trialgruppen i 21 eller 22 år, jeg fandt dog ud af ved at kigge i gamle referater at jeg allerede havde deltaget i gruppens møder flere år tidligere. (PS. Det nye medlem i gruppen fra Jylland Leif Nielsen, var allerede i 80erne en årrække medlem af gruppen) Jeg har været ansvarlig for FMS Trials i 20 år til næste år, og var med i FMS bestyrelse i 13 år. Når jeg kigger tilbage på det kan jeg godt forstå at jeg ind imellem må tage en dyb indånding, men tiden går jo godt med det.

Året første trial 1988 var traditionen tro Kelstrupskov trial d. 28 februar, et Trial der altid var koldt og vådt, da en stor del af sektionerne var anlagt i en lille bæk, men dette år var det dog mere en brusende fos. Vanddybder over en halv meter, oven i de strabadser havde der været lidt problemer med at få tilladelse hos en lodsejer, som gjorde at vi måtte trække Trial cyklerne 500 meter på offentlig vej, på hver omgang.
Lars Falk som jo havde gjort comeback i 87, tog sig af sejren i A klassen, med en god margen ned til Jan Thomsen på Fantic 303. Jeg selv landede, som i dag lige efter Søren Vinkler.
Jeg kørte jo på min Fantic 303, men var jo selvfølgelig begyndt at kigge lidt efter den nye Beta TR 34. Men det måtte vente lidt.
I 1988 virker det også som om min Trial karriere går lidt baglæns, ved de første 2 DM afd. Hindsholm trial og Bel Ray Trial (Øster Hornum) hvor der i øvrigt er henholdsvis 37 og 32 deltagere, slutter jeg som nummer 13 og 14. Det var jo ikke længere end 2 år siden jeg fik Bronze i DM - ØV. I maj nummeret af Motorbladet kan jeg i øvrigt læse at Søren Vinkler har fået stjålet sin TY250, blev den nogensinde fundet??
I forbindelse med Landskampen i Norge i Maj måned lykkedes det at få Trial på forsiden. Dan Nielsen havde fået stablet sin Montesa op af en klippe, og fået taget et billede der skulle vise ham på vej op over en drabelig kant. Inde i bladet var der så et billede der viste at han var kommet op, alle Trial kørerne kunne godt gennemskue fup nummeret, men mange andre var meget imponerede.
Det var i øvrigt en landskamp/venskabskamp hvor der blev lagt mere vægt på det sociale og turen, end hvordan resultatet blev.
Vi var 18 kørere af sted, 12 fra Ålborg og 6 fra Fyn. Allerede på turen der op, hvor vi i øvrigt sejlede med en forfærdelig skude, Holger Danske, eller som Nordmændene kaldte den Holder kan ske!! - var der fest og farver. Der blev blandet nogle gode store Rom og Colaer, ikke lige min smag -hvorfor jeg foreslog at jeg hellere ville spise et stykke sæbe, og som sagt så gjort, føj hvor var jeg dårlig næste dag.
Når jeg nu sidder og skriver dette syntes jeg stadig at jeg kan smage sæben, adrr.
Men jeg skulle jo som holdleder heller ikke selv deltage i Trialet, så jeg klarede mig selv om jeg gik og boblede lidt.
På resultatsiden måtte vi erkende at den tid var forbi da vi kunne slå nordmændene på deres hjemmebane, på trods af en meget flot tredje plads til Jan Jørgensen blev det danske hold kørt godt bagud
Holdet i Norge, fra Venstre Vera Kaldal, Kar Erik Kaldal, Rene Kaldal, Jan Thomsen, Jan Jørgensen, ?, Kjeld Jensen, Kurt Hansen, Kurts Helle, Siddende Dan Nielsen, Anders Nielsen, Mona Jensen ( Kjelds Mor ) Kenny Poulsen (den nuværende Sherco importør) Lars Falk, Hans Jørn Beck, Merete Beck, Åge Schmidt og Søren Hansen.
Et tilløbstykke i 1988 var Neptun trial DM 3. Dengang var SMS jo en stor Trial klub, med godt gang i den både på arrangement siden, men også med mange kørere til stævnerne, således kan man se på resultatlisten at SMS stillede med ikke mindre end 10 kørere fordelt i alle klasser. Som en sidebemærkning kan jeg også se at der i 1988 stadig var en Trial klub i Støvring, Jens Erik Pedersen er på det tidspunkt stadig medlem af Trialklubben Nord, det bliver spændende at følge den klub der er ved at blive stiftet i Støvring i disse dage.
At det var et Bryggeri der sponserede Neptun trial, havde også den effekt at det ofte tog sin tid før vi kom derfra. Det var altid meget festligt efter præmieoverraskelsen, og som der stod i ”Trialprikken” i bladet havde jeg efterfølgende åbnet malerforretning, og udfører både udendørs og indendørs arbejde.
Og så bliver der igen lidt tyndt med artikler i Motorbladet, efter at Peter Falk og Pia Jørgensen har deltes lidt om opgaven i et par år er begge stoppet. (gæt hvem der mere eller mindre kommer til at hænge på den tjans de næste 20 år.)
Som jeg skrev i sidste afsnit af min føljeton, mistede vi jo en ung lovende kører ved en arbejdsulykke. Hans mor havde derfor arrangeret et minde trial i 1988 Clemme Lem Trial. Rt rigtig godt arrangement, hvor FAM stod for selve Trialet, men hvor Hanne Clemmensen efterfølgende bød til fest hjemme hos sig selv. Et arrangement der blev gentaget i en 3–4 år. Jeg kunne skrive en hel bog om disse Trials, og i særdeleshed om festerne bagefter, men det er sjovere at fortælle om, over en pilsner omkring et lejrbål, så de af jer der ikke kender historien, må have den til gode.
I Augustnummeret er der i øvrigt også en lille notits. Åges bror Vagn, som nogle få af jer måske husker er på det tidspunkt åbenbart stoppet med at kører – så derfor...
”Sælges: min trofaste Bultaco som har forfulgt mig gennem alt for mange år, sælges nu til ren produkthandlerpris, evt. bytte med mejetærsker eller Kampvogn. ”
Vagn
Et helt nyt tiltag i 1988 var UNICON Trial, i forbindelse med at de havde sponseret mig i et par år, var det lykkedes mig at få lov til at køre et Trial ind på UNICONs område i Middelfart.
De var endda meget hjælpsomme, og stillede truck og fører til rådighed en hel dag til at hjælpe med at opbygge sektionerne. Trialet blev meget vellykket og fik meget omtale i både aviser og et par lokal tv stationer, så UNICON var også meget tilfredse.
Kørerne syntes også det havde været sjovt, det var jo noget helt andet end de var vant til, vinder blev ikke overraskende Jan Thomsen med 0 strafpoints.
Billedet herover er et af de pressebilleder der blev brugt, (lavet på samme måde som forsidebilledet af Dan). Her har jeg i øvrigt fået den tidligere omtalte Beta TR34 en meget fin cykel med, mange titanium stumper m.m.
1989. Kelstrupskov trial business as usual, men et nyt navn i C klassen som er aktuelt igen i år. På 5 pladsen i C klassen slutter en vis Dan Jørgensen fra FAM. Med 39 prikker.
Og sørme om der ikke er et navn der sikker er mere kendt, på 3 pladsen i C klassen en ny mand fra SMS. Ole Kristensen, det bliver spændende at følge dem.
Allerede til DM 1 Hindsholm viser specielt Ole klasse ved at blive bedste dansker i C klassen. Samtidig ser det ud til at Lars Falk ved samme lejlighed har indstillet sit comeback. Så går det igen fremad for mig i DM, for når jeg ikke kan slå dem må jeg jo bare håbe de stopper.
Anden DM afd. bliver kørt. ja prøv at gætte når der står i MB. ”da sektionen blev bygget om Lørdagen, udtalte … ……. At trial var da bare lige ud af landevejen, og for at holde den påstand byggede han en 20 m bred og 200 m lang sektion i en del. ” Ja hvor er det lige man støder på denne type sektioner. ??
Steenstrup trial var sidste DM afdeling. DM i 1989 gik til Guld. Kurt Hansen FMS. Sølv. Jan Jørgensen. FMS. Bronze Steen Boris. SMS. I B Klassen blev det til Guld . Kenny Poulsen DORMK. Sølv. Thomas Carlsen. Aalmk . og Bronze til Paw Lyngaa.SMS.
I øvrigt havde den nyoprykkede B kører Ole Kristensen ikke færre en 224 prikker ved dette trial.
Hans Jørn Beck Aug, 09
Billeder motorbladet + private.