Mine oplevelser med SWM
Jeg startede med at køre trial i 1979, da var det Montesa, Bultaco og Ossa der regerede, men der kom også et par SWM . SWM skilte sig ud, motoren lød som om man havde glemt at hælde olie på, det var drejeventilen, som gav den ” skrigende lyd ”
Det var først her senere i 2005 da Leif Nielsen havde en SWM, som stod noget så grusomt i vejen, at jeg blev interesseret i sådan et apparat. Det viste sig at det var Villy Kyndesen, som havde købt cyklen fra ny, (stelnummer DK 2 ) senere havde Bo Pedersen haft den, og sendt den vidre til området omkring Silkeborg, hvor blandt andet en ungdomsskole havde opgivet at tage livet af den. Der forestod et større restaurerings projekt, som jeg brugte især sidste vinter på.
SWM blev startet i 1971 af Piero Sironi og Fausto Vergani, i området omkring Milano, Motorcyklens navn blev SWM, Speedy Working Motors, De første motorcykler var enduro og motocross mc, med en sachs motor, det var først i 1977 at de kom med en 125cc og en 280cc trial mc. Motoren kom fra Rotax i Østrig, Plast dele fra Acerbis og afjedring fra Marzocchi, så det var nok noget af det bedste verden kunne præstere på det tidspunkt.
Det er en motor som skiller sig ud fra mængden, drejeskiven giver et enormt bundtræk og ellers ingen ulemper, hvis ellers der er tæt ind til gearkassen, nogen husker nok Høver trial for et par år siden, hvor jeg lagde røgslør ud, fordi at det var utæt ved drejeskiven. Koblingen er et kapittel for sig, den er meget svær at få til at virke som vi bruger en kobling i dag, men den gang var det ok, man skulle jo kun bruge den, når man satte i gang, det var nemlig ikke alle der brugte kobling når de skiftede gear. Det er det system som udløser koblingen som er problemet, det blev senere ændret flere gange.
1980 modellen var malet gul,der var kommet alu-plade under motoren, som vi kender det idag . I 1982 blev stellet blå, i stedet for sort, man havde nemlig indgået en sponsor aftale med Pernod, i 1983 kom der alu-bagsvinger. I 1984 kom Jumbo modellen, den havde et andet stel og motoren havde nu bladventil i indsugningen. Desværre kom der ingen gule SWM til danmark, men i vorre nabolande var det omvendt, der var de gule meget populære. Sammy Miller havde været med i udviklingen, Gilles Burgat blev verdens mester på den i 1981, Bernie Schreiber og Martin Lampkin kørte SWM da Bultaco gik konkurs.
I 1985 gik SWM konkurs, men motoren og Rotax overlevede, Aprillia kørte videre med motoren, med drejeskive. Scorpa startede med motoren med bladventil, Rotax laver i dag motorer til Aprilia, BMWog selvfølgelig motorer til gocart.
Amerikansk klip af SWM TL 320 - 1982