Historien om Yamaha
Yamaha startede allerede i 1889 med at producere musik instrumenter. 
Det var dog først i 1955 at Yamaha Motor Compagny blev grundlagt. I starten brugte man to takt motorer, og da jeg i 1975 købte min første Suzuki GT 350, var det svært at forestille sig at Yamaha nogensinde fik styr på deres firtakter (XS1´). Yamaha RD 350 var jo mindst lige så hurtig og holdbar, den brugte godt nok lidt benzin, men det var jo dengang jeg lovede mig selv, at hvis benzinen kom til at koste mere en 5 kroner pr liter, så stoppede jeg med at køre motorcykel (uha).
Yamaha havde dengang stor succes med deres modeller både på vejen, men også på banerne, især cross og roadracing.
I den periode have de Japanske fabrikker alle gang i at udvikle motorcykler til Trial. I dag vil vi nok sige at der ikke var nogen af dem der tog skridtet fuldt ud, fordi de alle var lidt mere beregnet til landevej. De konkurrerende modeller fra de Spanske fabrikker, som dominerede på det tidspunkt var anderledes på dette punkt. De Japanske var for tunge, men de havde så den Japanske kvalitet, som betød at de startede hver gang og var slidstærke.
Den strategi betød at det ikke ligefrem var en vinder model af Yamaha TY 250, som blev leveret til de første kunder i slutningen af 1973. De følgende år kom der modeller i flere størrelser, Ty 50, TY 80, TY 125 og Ty 175, så kunne man levere til næsten alle lande og deres specielle regler.
I Danmark var det jo næsten forbudt med sådan en dræbermaskine, det var nærmest umuligt at få sådan et apparat indregistreret. Det var først da man inden for det offentlige fik kig på Yamaha’s offroader til militæret at der blev løsnet lidt op, så det var ikke mange
eksempler som kom til Danmark.
I 1985(-1992) kom så revolutionen, Yamaha TY 250 Mono, den var udviklet af Mick Andrews. Den var helt anderledes end det man var vant til, mono affjedringen sammen med den let kørte motor (døde) betød at der var greb de mest utrolige steder.
Den kunne dreje og bremse nogenlunde godt, så det faktum at den så manglede lidt på toppen betød ikke så meget - det tjente man ind andre steder.
Mono modellen blev pumpet ud i flere næsten ens varianter - i perioder til små penge. Omkring 1992 kom den med skivebremse og lidt mere krudt i motoren - Pinky blev den kaldt - selv sidste år var der en Englænder som kørte med i Scottish Six Days Trial på en Yamaha TY.
Efterhånden var der brug for noget mere moderne, så i 1992(-1996) kom Yamaha TY 250 Z, den havde de samme egenskaber som forgængeren, men hvor Ty havde svært ved høje omdrejninger, havde TY 250 Z ingen problemer med at sende omdrejningstælleren op forbi det røde felt.
Motoren har overlevet her indtil for et halvt år siden i Scorpa, så det er nok slut for Yamaha’s deltagelse i Trial for en tid.