Velkommen til Aage’s hjørne
Vi er her på RebildTrialsport.dk glad for at kunne præsenterer en af Dansk trial’s ”grand old men” – nemlig Aage Schmidt. Denne betegnelse er ikke tilegnet en alder, men mere den tid Aage har været i Dansk trial.
Aage er fast inventar når der køres løb i Danmark, ofte bevæbnet med et spejlrefleks kamera og godt humør, sørger han for at løb og deltagere bliver foreviget.
Når der er Classic løb er hans navn altid at finde på deltagerlisten, og det hører med til sjældenhederne at hans navn ikke skal råbes op når der skal uddeles medaljer. Som så mange andre classic kørere er Aage flittig til at få besøgt de udenlandske Classic løb.
Når I her på Rebildtrialsport.dk læser reportager fra classicstævner og løb, er det som oftest forfattet af af selvsamme Aage Schmidt.
I de mange år Aage har kørt trial, er det blevet til mange timer, løb og sejre, på forskellige cykler.Nogle af disse erfaringer har Aage indvilliget i at dele med os alle, og det kommer der et antal artikler ud af, hvor Aage vil forsøge at kigge på hvad der er spændene ved de enkelte cykler.
Du kan som undersider på ”Aages Hjørne” finde de artikler der kommer fra Aage. Artiklerne vil jævnligt blive udbygget med flere.
God fornøjelse i Aages hjørne…