|
 |
Abonnér på Triallisten
Nyhedsbrevet for Dansk Trial
Abonnér her.
|
 |
|
|
|
|
 |
Løbskalenderen 2012
kommer snart
|
 |
|
|
|
|
 |
Se næste træning for cykler og motorcykler i kalenderen
|
 |
|
|
|
|
 |
Spar Nord Støvring
9349 457 335 54 96
Husk at alle indbetalinger skal påføres dit navn.
|
 |
|
|
|
|
 |
Kontingent satster Rebild TrialSport se her
|
 |
|
|
|
|
 |
Hvis du har forslag til hjemmesiden, ting der mangler, eller bare en god ide – så skriv det til webmaster.
|
 |
|
|
|
|
|
 |
Træning - 27. januar 2012Husk træning i morgen.

I morgen (lørdag) starter vi med træning i Roulund kl. 10.00. Hvis du nu sidder derhjemme og tænker at det er lidt for koldt, eller der er sne.. så tænk om igen – det er aldrig for dårligt vejr til Trial.
Vi arbejder videre på området i morgen, så har du mere lyst til at have arbejdstøjet på, i stedet for træningstøjet, så mød op.
Planen er at få lavet mere på ”stien”, samtidig med at der skal tyndes lidt ud i de områder der ligger lidt længere tilbage.
Hvis der bliver tid kan det endda være at vi begynder at lave lidt kanter i de yderste områder.
Men husk.. der er først og fremmest træning, så kom og giv den gas i Roulund.
Adressen er: Søndermarksvej 34, Hannerup, 9500 Hobro
Vi ses i Roulund.
Video - 26. januar 2012FIM XTrial – Geneve
Så blev anden afdeling af XTrial 2012 afholdt, og igen var Bou på toppen af skamlen. Du kan finde FIM sammendraget herunder. Det er en fornøjelse som altid..
Licens 2012 - 25. januar 2012Så er der åbnet for licenstegning.

Så har DMU åbnet for at I kan tegne licenser for 2012. Husk på at din licens udløber 1. februar, så du kan lige så godt hoppe ind og få det klaret med det samme.
Du tegner eller gentegner din licens på følgende Internetadresse.
Da vi har fået flere nye medlemmer til denne sæson, og fordi vi alle har en tendens til lige at glemme hvordan det var vi gentegnede sidste år, har vi lige lavet en lille guide til licens tegning.
Det at tegne/gentegne er bestemt ikke besværlig, men det kan være rart at have noget at støtte sig op af – så værsgo..
Video - 24. januar 2012RTS i Thy
Ja.. Overskriften siger alt – eller er fuldstændig forvirrende – alt efter hvor man kommer fra.
Nu er det sådan at ikke alle Rebild TrialSport medlemmer kommer fra Rebild området – nogen kommer langvejs fra. Vi er super glade når de kigger til Rebild, og ville håbe at de kom noget oftere.
Nu er det jo sådan at Thyboer ikke ligger på den lade side, og når de ikke er i Rebild træner de lokalt.
Videoen her er fra den 22 jan – det vil sige dagen efter at de var i Roulund og træne – så sig ikke at de ikke træner i Thy!
Og så er det vær at ligge mærke til hvordan en Fantic kan smyge sig imellem træerne.
Vi takker for kigget og håber at Thyboerne laver nogle flere videoer..
Generalforsamling - 23. januar 2012Generalforsamling 2012.

Der er, som vi har skrevet før her på siden, generalforsamling tirsdag den 7. februar.
Vi har dog lavet lidt om på programmet. Vi starter op kl. 18.00, hvor der vil være tændt op i grillen. Der vil blive serveret pølser, kold kartoffelsalat samt øl/vand.
Omkring kl. 18.10 vil der blive vist film fra Scottish Six Days 2011, når vi viser filmen ”Six Days in May”, som er en helt fantastisk film fra sidste års SSDT.
Omkring kl. 19.00 går vi i gang med selve generalforsamlingen.
Her vil programmet være som følger.
1: Valg af dirigent.
2: Bestyrelsens beretning v/formanden.
3: Kassererens beretning.
4: Kontingent fastsættelse.
5: Indkomne forslag, der skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
6: Valg af formand Klaus Ø. Jensen er på valg
7: Valg til bestyrelsen på valg er Niels Otto Andersen og Keld Jensen
8: Valg af 1 bestyrelsessuppleant.
Beslutninger og vedtægtsændringer sker ved et simpelt stemmeflertal. 50 % af afgivne stemmer.
Indkommende forslag sendes til mastruphoj21@turbopost.dk
Og lad os lige slå fast – Alle bestyrelses medlemmer stiller op til endnu en periode, så det er helt risikofrist at dukke op. 
Efter Selve generalforsamlingen (som vi forsøger at holde til max 2 timer), vil der igen være mulighed for at se film. Her vil vi nemlig vise Åge Schmidt’s film ”Onkel Thomas og alle de andre”, som er glimt fra de danske løb i sæsonen 2011. Det kan enda være at du kan få lov til at bestille denne fine film på dagen ved Åge.
Stedet er som de sidste år, Viborgvej 17, 9530 Støvring (Ved Michael Andersen)
Da vi skal købe lidt ind, vil vi gerne at du tilmelder dig på email thomas@ertmann.dk. SU senest 3. februar.
Husk at hvis du er under 18 er det ok at du har dine forældre med til generalforsamlingen. Ligeledes kan du tegne medlemskab på dagen, hvis du ikke har fået det klaret endnu – enten aktiv eller passiv.
Arrangementet er naturligvis gratis!
træning - 21. januar 2012Træning Roulund 21 januar.

Lørdag blev der igen trænet i Roulund. Til denne træning var der lagt specielt vægt på klubbens C kørere, idet Kjeld Jensen havde ladet GASGAS’en være adskilt i garagen, og taget træner tøjet på i stedet.
Der var flere C kørere der havde valgt at tage i mod tilbuddet, og de fik nok at se til. Der blev bygget sektioner i det våde vejr, og kørerne fik noget at se til.
Der var dukket mange flere end C kørere op, og et af de ting der virkeligt skulle prøves af var det nye spor Arne har været nede og lave i den forgående uge.
Sporet var i det våde vejr blevet lidt sværere, men det var nu alligevel blevet et rigtigt godt B Spor. Nu skal det siges at selv om vi skriver B, så tror vi faktisk ikke at der var nogen elite kørere der holdt nullet på sporet. Kombinationen af vådt vejr, og det ekstra lange spor, gjorde at der måtte sættes en fod eller 2.
Sporet må kendetegnes som en succes, og det vagte stor glæde blandt de mange der prøvede det.
Det var ikke kun spor der blev øvet på. Der blev også brugt lang tid i det nye område med de mange væltede stammer. Her fik nogle af C kørerne dagens oplevelse, og der blev flyttet grænser – mange grænser. Der var besøg fra nabo gården, som havde hørt at der kørte nogle tosser på motorcykel i området. De kunne næsten ikke tro deres egne øjne, da Eliten viste hvad der kan lade sig gøre. Det blev til mange gode snakke, og et tilbud om at låne endnu flere området – ja folk er venlige i Stenild.
Efter at Åge – sammen med Naboen – havde fået en Rendegraver til at rydde lidt i sandgraven, skulle der leges. Der var endnu ingen der havde taget turen hele vejen til toppen (som skal nævnes lå højt oppe).
Efter et par fejlslagne forsøg, lykkedes det Kristian Jørgensen som den første at komme til toppen. Det var dog ikke før Nicolai havde haft dagens mest spektakulære styrt, som også kostede en forskærm (og en tur ned af 25 meter bakke).
Alt i alt blev det til en våd, men super dejlig dag – og vi glæder os allerede til næste lørdag hvor vi igen taget til Roulund. Video - 20. januar 2012XTrial 2012.
XTrial 2012 er skudt i gang med den første afdeling i Strasbourg (Frankrig).
Det er altid spændene at se XTrial, eller indendørs Trial som det også kendes som. De imponerende forhindringer og kunstfærdige sektioner bliver forceret af verdens bedste kørere – eller de styrter i forsøget.
Nyd dette lille FIM resume.
Træning - 15. januar 2012Til Træning i Roulund.

Lørdag var der igen træning i Roulund, og det vil der fortsætte med at være de næste mange lørdage.
Der var mange der havde valgt at ligge turen forbi Roulund, og vejret var også perfekt til en gang Trial.
Det nye ”stamme” område blev indviet, og der blev undersøgt hvor mange forskellige måder stammerne kunne forceres på – tror ikke vi fandt dem alle.
Det blev dog ikke dagen hvor den største af forhindringerne blev forceret – nemlig den opbyggede mur i telefonpæle der blev konstrueret sidste weekend. Det viste sig nemlig at den øverste telefonpæl sidder løs, og vi skal lige have den fæstnet med spændbånd.
Derimod blev sandgraven indviet. Det skete efter at der var blevet fældet de træer der lå rundt på gravens kanter. Det var et større arbejde at få dem taget ned, men heldigvis var Arne og Otto mødt op med motorsave – og de mange kørere der var til stede tog et nap med. Så nu kan der køres på sandgravens mange kanter og skrænter – og nej… der er endnu ingen der er kommet helt til tops – men kommer tid, kommer råd.
Arne og Otto var rigtigt i gang, og der blev faktisk lavet lige så meget som på en hel arbejdsdag. Det lykkedes nemlig for de to at rydde således at der nu kan køres rundt på kanten af sandgraven hele vejen rundt. Ligeledes blev der lavet en fin sti, der forbinder sandområdet med den første rydning. Sporet kan betegnes som et B Trim spor, og er perfekt til opvarmning eller træning i svingteknik (Se billede).
Det er meningen at sporet skal føres videre rundt i området, således at man kan komme hele vejen rundt – enten som en god gang træning eller opvarmning (afhængig af niveau).
Vi fik desværre ikke taget billeder – til det var vi simpelthen for optaget af at skulle træne (eller lave området federe), men mon ikke vi lige får taget nogle ordenlige billeder næste lørdag, hvor det går løs i Roulund igen. Video - 14. januar 2012Peter Weiss Video
Peter Weiss plejer at være god for en fornuftig video i ny og næ – og denne gang skuffer han os heller ikke.
Peter har fået hjælp fra Simon Meyer, til at lave videoen – Light Urban Trial, og forsætter dermed den trend der er for at lave Trialvideoer i bymiljøer. Det er altid sjovt at se på, og specielt når det er en man kender.
Hyg dig med videoen.
Generalforsamling 2012. - 13. januar 2012Generalforsamling 2012.
Så er det blevet tid til generalforsamling 2012. Det hele kommer til at løbe af stablen den 7. februar kl. 18.30. Stedet bliver som altid i Michael Andersens Garage på Viborgvej 17, 9530 Støvring.
Der vil blive serveret kaffe, kage, øl og vand – så det er bare med at møde op, og gøre din stemme gældende.
Aftens agenda er som følger.
1: Valg af dirigent.
2: Bestyrelsens beretning v/formanden.
3: Kassererens beretning.
4: Kontingent fastsættelse.
5: Indkomne forslag, der skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
6: Valg af formand Klaus Ø. Jensen er på valg
7: Valg til bestyrelsen på valg er Niels Otto Andersen og Keld Jensen
8: Valg af 1 bestyrelsessuppleant.
Beslutninger og vedtægtsændringer sker ved et simpelt stemmeflertal. 50 % af afgivne stemmer.
Indkommende forslag sendes til mastruphoj21@turbopost.dk
Med venlig hilsen
Rebild TrialSport – Bestyrelsen.
Trial i Avisen - 12. januar 2012Så er vi igen i pressen.

Onsdag plejer at være ”pressedag”, men i dag er det blevet en torsdag i stedet. Denne gang er det en artikel fra Pøt Mølle Trial, som folkebladet har været så venlige at bringe, men nogle super fantastiske billeder taget af Michael Pedersen (MTS) – mange tak for dem.
Det er altid dejligt at læse om Trial i avisen, og det bliver ikke dårligere når der er 3 store billeder sat i sammen med – mon ikke folk snart ved at der er noget der hedder Rebild TrialSport?
Du kan finde artiklen på Folkebladets Webavis.
Mere video - 11. januar 2012Video fra Pøt Mølle Trial
Så er onsdag, og søndagens løb ved Pøt Mølle skulle være ude fra kroppen. Så er det ved at være tid til at kigge tilbage på løbet, og hvordan gør man det bedre end ved at se en video.
Det er Thomas Sørensen fra MTS der har været i gang, og er kommet helt hæderligt fra det.
Vi elsker video, og har hørt en lille fugl synge om at der nok kommer mere fra Pøt Mølle – og det vil vi glæde os til.
Video - 10. januar 2012Trials and Error
Ja titlen på denne video siger det hele ikke – man kan køre motorcykle, og man kan fejle… sådan er det. Matty Temple har her sammensat en fed video med lidt forskellig Trial – primært stunt kørsel som vi kender det var Julien Dupont. Men Matty har et ting par oppe i ærmerne, som vi aldrig Julien gøre – eller har vi..?
Vurder selv.
Arbejdsdag - 9. januar 2012Arbejdsdag Roulund.
.jpg)
I lørdags var der arbejdsdag i Roulund, og selv om det var med rimeligt kort frist – så var der alligevel dukket en del op.
Der var flere opgaver der skulle fra hånden, blandt disse var.
- Flytning af de tidligere bunker af grene, således at de kan tages med af skovmaskine fra vejen.
- Rydning af de væltede træer ved vejen i bunden af området, således at der kan laves parkering.
- Lave en ”Træ sektion” omkring hvileområdet.
- Få indsamlet og flyttet de telefonpæle som Jens Roulund har fundet.
- Få opbygget kanter i de bakker der er kommet frem på å siden af vejen.
- Påbegynde en sti i det den tætte skov fra sandgraven og ind det det først ryddede område.
.jpg)
Da der var en del hænder kom vi også hurtigt i gang med arbejdet. Kjeld og de fleste ved kan give god gas på en Trial motorcykel, viste at han også kan give fuld gas på en motorsav. Kjeld fik savet godt og grundigt igennem, og det varede ikke længe før alle de fremmødte var i gang med at slæbe/bære de store stammer ind fra åren. Når vi skiver stammer, så er det lidt en underdrivelse, for der skulle 10 mand om at slæbe de største – med flere pauser under vejs.
Efter megen møje og besvær (samt en hel del latter og grin) fremtonede der sig en stor stamme sektion, som kan give timer og atter timers muligheder.
Der blev også ryddet godt og grundigt op i bunkerne, således at skovmaskinen kan få ”grabbet” grene mm væk fra området.
Dan Poulsen havde taget Weberen med, og der blev grille pølser til den helt store guldmedalje. Der var masser af mad og drikke til de fremmødte, og der skulle slås lidt mave efter måltidet.
Eftermiddagen gik med at få ryddet de bakker der er dukket frem på å siden af vejen. Her blev der lavet både muligheder for at kunne kører gode sving, samtidig med at der blev bygget seriøse kanter med hentede telefon pæle.
Vi glæder os allerede til næste arbejdsdag, hvor vi skal videre med at få udbygget stisystemet, således at der kan blive nogle fine ruter rundt i området. Til løb ved MTS - 8. januar 2012Pøt Mølle Trial.

Så kom weekenden endeligt, hvor vi skulle afsted for at prøve kræfter med Pøt Mølle. Pøt mølle Trial er et såkaldt Scott Type Trial, hvor der er lagt et tidselement ind i pointafgivelsen – det betyder at tider der bliver brugt mellem sektionerne er vigtig.
Samtidig var det den nye Klub – Midtjysk TrialSports første løb. Vi skal allerede nu løfte sløret for at Midtjysk klarede opgaven til UG (for vores yngste læsere, er det omkring 12 på den nye skala).
Klubben har også erfarne løbsarrangører at trække på, og det kunne tydeligt mærkes at de havde fået frie hænder – og en fornyet energi.
I et Scott type Trial, bliver kørerene sendt afsted på ruten i rækkefølge. MTS havde valgt at der skulle være et minut imellem kørerne, hvilket var fornuftigt.
Når den enkelte kører bliver sendt afsted, gælder det om at holde ”rullen” stramt til den første sektion nås. Sektionerne var gennemgået før løbet, hvilket betyder at så snart bedømmeren giver dig klar signal –så er det bare igennem sektionen, og så videre.
Til Pøt Mølle Trial, var der 4 indlagte sektioner, med 2 forskellige spor. Et spor for B og C, og et spor for A og Elite. Transportruten er ens for alle, og var lagt således at kørerne blev ledt igennem flere momenter – hvor vandhullet nok var det der var sjovest at se på, for hav er sjovere end vand og motorcykler?
Løbsstrækningen skulle gennemgøres 4 gange i rækkefølge, og de hurtigste kørere var ca. 5.5 minut om en gennemkørsel – så det vil sige at man var ude i væsentligt kortere tid end ved et normalt Trial.
Alligevel fik de fleste syre i arme og ben, samtidig med at pulsen kom op i det røde felt – for Scott type Trials er hårdt.
Der var trætte smil når de enkelte kørere kom forbi målstregen, og alle var enige om at det var sjovt.
MTS have været ude og finde løbssponsorere, så ud over pokaler til 1,2 og 3 i svær og let klasse – så var der også præmier til Hurtigste tid, færrest strafpoints og dagens fighter.
Der var lodtrækning blandt deltagerne som yderligere præmier - og så var der en fantastisk suppe...
Vi siger tak til MTS for en sjov dag, som de fleste vil kunne mærke i morgen, og ønsker dem tillykke med et godt løb som vi helt klart ønsker at de gentager næste år…
Artikkel - Viljen til at vinde - II - 1. januar 2012Velkommen til 2012.

Så er vi kommet ind i 2012, og her fra Rebild TrialSport vil vi ønske alle et godt nytår.
Vi glæder os til at komme i gang med hvad der ser ud til at blive et fantastisk Trial år.
Nu kan det være at du sidder derhjemme, og døjer lidt med ”dagen derpå”, og hvad er så bedre end at sætte sig ned med en god Trial historie.
Lars Falk har været i gang, og er kommet med ekstra materiale til – Viljen til at vinde. Lars kommer med flere fabelagtige historier fra hans Trial liv, og det er super læsning.
Du finder historien herunder, og kan også genfinde den senere under ”viljen til at vinde” under artikler.
Tak til Lars, og godt nytår til hele Trial Danmark Nyt marked - 29. december 2011TC Online market.

Hvis du ikke allerede kender www.Trialscentral.com, så er det på tide at du ligger vejen forbi. Det er et site fyldt med nyheder for alle med Trial i blodet – specielt det store forum med masser af informationer.
Nu er TrialsCentral så også kommet med et nyt online marked – og den er et besøg værd.
Sitet er godt nok engelsk, men der er masser af inspiration til den næste motorcykel, eller hvis du lige står og mangler en stump. Du finder TrialsCentral marked på www.trialsads.com.
Husk at der også er motorcykler til salg i vores marked her på Rebild TrialSport.
|
|
 |
|
|
|
|