14. december 2014

Dejlig dag på Knolde.

I dag (søndag) belv der afholdt æbleskive Trial 2014. Æbleskive Trial dækker over mange ting – i gamle dage var det til lille løb, men i nyere tid dækker det mere over en Træningsdag med æbleskiver og gløgg.

Sådan blev det også i år, hvor Rebild Trialsport bød på Trial mm. ved Dan Poulsen (Knolde Trial område). Der var lagt op til en hyggelig dag, med fokus på de mindste. Desværre var der et stort mandefald – både på grund af sygdom, men måske også lidt fordi vejret ikke havde vist sig fra sin bedste side på de sidste.  

Men det blev det bedste vejr der mødte de der var kommet. Tæningen blev tør – men der var ikke meget bid i mudderet. Der var også en del der benyttede lejligheden for at kigge forbi – uden MC, men med børnene i stedet.

Dan’s værksted var som altid samlingsstedet. Her er der varmt og tørt – og der er masser af plads. Der var dækket op med æbleskiver, Gløgg, småkager mm – så julehyggen blev holdt.
Det blev også den dag på året hvor Poul Sørensen fik masser af træning – faktisk var Poul så meget ude på Fantic’en at familien blev helt urolige – men det var bare fordi lysten lige havde grebet den gæve Thybo.

Alt i alt en dejlig dag. Tak til Dan & Tina for husly, til Ole K for at komme omkring med julegave vognen og naturligvis de der var kommet forbi og prøvede at gøre kål på alle æbleskiverne.

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved