10. juli 2017

Fantastisk dag I det midtjyske

Lørdag den 8 juni skulle være dagen hvor der igen var Tumlinge Trial i Danmark. 

For nogle år siden blev konceptet startet op, men det er desværre gået lidt i glemmebogen.
Nu er der heldigvis en ny bølge på vej, og Tumlinge Trial i Danmark er derfor igen en realitet.

MidtJysk TrialSport havde arrangeret Classic og C løb lørdag, og derfor var det en god lejlighed at få bygget et par ekstra sektioner til de små. Klubben havde sat et par gode sektioner, som kunne gøre på forskellige måder. Der var både plads til de helt små ”tumlinger” på 12.5, samtidigt med at de lidt mere øvede ”juniorer” kunne få udfordringer på deres 16”, 20” eller 50cc.

Konceptet til Tumlinge Trial er enkelt. Hvert barn får udleveret specielle Trial Tumling kort, hvor points er afløst af ansigtsudtryk. Forældre (minder) får udlevet en kuvert med kort og en seddel med de meget simple regler. Det vigtigste er – Hav et sjovt.
Det handler ikke om hvad barnet kan, hvor mange sektioner de kører eller om fødderne er oppe eller nede – de skal bare have det sjovt.
Barnet kører sektionen (ind igennem start, og ud igennem slut). Ved afslutningen taler minder og barnet sammen igennem om hvad denne sektion bør give (hvilket ansigt der skal vælges), og der klippes i kortet.
Til slut er der medaljer til alle.

Det lod til at det nye koncept gav pote, og var til for både børn og forældre at forstå. Der var trods silende regn et højt humør, og der blev talt hygget og grinet højlydt. Der var ingen tvivl om at der var masser af succesoplevelser – og det er også det Tumlinge Trial handler om.

Vi glæder os under alle omstændigheder til det næste Tumlinge Trial, som vil blive afholdt søndag d. 1 Okt. (dagen efter Roulund Trial).

Det tror vi også der er en del børn der glæder sig til.

Sidder du derude og tænker at du/I gerne vil lave et Tumlinge Trial – så lad det ikke blive ved tanken.
Det er meget let, og kræver ikke meget.
DMU laver en anmeldelse af løbet som et PR arrangement, hvilket betyder at der er forsikring på poderne. Det eneste du skal, er at sætte et par sektioner, printe lidt kort og regler til forældrene. DMU dækker udgifter til slik og juice til børnene (for det skal jo til), og komme med medaljerne. Tag fat i Thomas Ertmann (22600946) for yderligere info og materialer)

Så hvad venter du på? 

 

Some description

Some description

Some description

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved