23. april 2014

Merlin Motor genopstår

I 1980’erne var Merlin Motors et stort mærke inden for Trial. Du har måske set én af dem på billeder, med deres noget specielle design – hvor hjulene nok var det mest markante.
Merlin motors havde deres storhedstid igennem 1980’erne, hvor det blev til flere mesterskaber for det Spanske mærke – både i Trial og Enduro. I 1990’erne stoppede festen (som det gjorde for mange motorcykel mærker), og resten af firmaet blev solgt til GasGas.

Nu er Motor Merlin så på banen igen – om end det måske kun er for en tid. For at fejre 35 års fødselsdagen for mærket, lancerer Merlin en ny model af deres Trial maskine til børn. Merlin DG2T skulle efter sigende ramme markedet næste år, og komme til en pris på overkommelige 1.400 €. Der er ikke så meget kendt om maskinen endnu, ud over at den vil komme med en 2T motor, og affjedring fra EBR.
Set ud fra billederne må det også siges at være lidt ”ældre” teknologi der er benyttet i maskinen – med tromlebremser, og luftkølet motor. På den anden side, så er der mulighed for meget ”funfactor” for meget få penge.

Vi glæder os til at se om Merlin får projektet på benene, og vi ser maskinen i sektionerne.

Some description

Some description

 

 

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved