30. august 2014

Til havnefest i Støvring.

Støvring City forening havde spurgt Rebild TrialSport, om vi ikke ville stille op med motorcyklerne til Havnefest i Støvring. Og efter lidt søgen efter frivillige lykkedes det også at få et hold sat på benene. 

Kristian Jørgensen, Morten Andersen og Dan Poulsen, stillede telt og motorcykler op til kl. 10.00, og svarede på spørgsmål fra de forbi passerende til havne festen lukkede kl 15.00.
Nuvel – de kørte også lidt rundt på gaderne i Støvring – for det måtte de nemlig godt, ja de var faktisk blevet spurgt om de ikke ville give den lidt gas, og hoppe på blomsterkummer mm foran rådhuset – og som spurgt, så gjort. Sammen med Rebild Trialsport, stod Motorsport Nordjylland – med CrossCarts og Rallybil. De kørte også rundt i gaderne – så der var masser af benzin i luften.
En gammel kendning af klubben – nemlig Nicolaj Oldenborg – var også dukket op. Han har igen fundet Trial cyklen frem, og heldigvis var han er som altid med på den værste. Dermed fik de fremmødte også lov til at se hvad man kan med Trial – når der ikke er motor på dyret.

Tak til hjælperne for at vise vores maskiner og sport frem. 

 

Some description

2014 © Rebild TrialSport. All Rights Reserved